views

Magt og mode
i Romerriget

Glyptoteket

01.10.26 – 29.03.27

Scroll

Gossip, glamour & pretty privilege

Glyptotekets særudstilling ’Magt og mode i Romerriget’ er antikken, som du aldrig har oplevet den før. Her får du fem gode grunde til at lægge vejen forbi det ikoniske museum.

Kejser Tiberius

Ca. 14-37 E.KR.

Vi vil gerne se godt ud. Det ville romerne også.

For selvom forfængeligheden og selviscenesættelsen synes at være på både Insta og sit højeste, er mennesket anno 2026 ikke nødvendigvis meget anderledes end sine toga-bærende forfædre.

Der er nemlig en universel og genstridig sammenhæng mellem påklædning, identitet og social status, og vi har alle dage pyntet os i håbet om at opnå pretty privilege og prestige.

Netop dét er kernen i ‘Magt og mode i Romerriget’, Glyptotekets største særudstilling om antikken nogensinde, hvor fortidens statuer (og drama) sættes i spotlight, og hvor man kan kaste sig over spørgsmål a la: Hvad var epokens idealer? Hvad var faux pas? Og hvad siger et outfit om den romerske elite – og om os?

Forvent fashion extravaganza i historiske omgivelser og fifty shades of purpur, når dørene åbnes den 1. oktober. Og er du ikke allerede overbevist om, at Glyptoteket er efterårets must see/be, kommer her fem gode grunde til at smutte forbi Københavns ikoniske museum.

Kort om ‘Magt og mode i Romerriget’

Glyptotekets store særudstilling sætter for første gang fokus på antikkens mode og breder sig over mere end 1.000 kvadratmeter.

Med udgangspunkt i museets romerske portrætskulpturer og markante lån fra internationale museer undersøger udstillingen, hvordan påklædning og accessories blev brugt til at signalere status, identitet og magt.

Læs mere
To torsoer af antikke statuer side om side mod en lyserød baggrund, hvor den ene torso er farvetolket med en rosa drapering, og den anden er marmorfremstillet med en lys drapering.
Abstrakt moderne skulptur bestående af buet metal med to runde former og en snoet spids, omkranset af en bøjle med orange perler, placeret på en sort base mod en hvid baggrund.
I

Få din daglige dosis gossip

Glem Reddit, bekendelseslitteratur og abonnementer til nyfigne podcasts. Glyptoteket er din næste sladderkilde!

Som en central del af udstillingen er der nemlig installeret lydstationer, hvor antikkens svar på tastaturkrigere får ordet, når datidens smædekampagner og personnedgørende tekster læses højt – as always med et semi-fetichistisk og kvindefjendsk fokus på udseende og påklædning.

For mode er rigtignok magt, men sladder om den kan være et skarptskydende og magtundergravende våben.

Marmorstatue af en romersk kejser iført en detaljeret brystplade og militærtøj, stående med en alvorlig mine. Armene er delvist beskadiget, og en støttepille er bag den højre ben.
I
Skulptur af en nøgen kvinde med en stor, ruffled hat, stående på et rektangulært podium med en arm hævet og den anden ved siden.
II
II

Du behøver ikke læsebriller

Vi kender alle museumsbesøgene, hvor man knækker nakken og gnider øjnene, fordi man skal pløje sig gennem 700 forklarende tekster. Men sådan forholder det sig ikke på Glyptoteket. I al fald ikke lige nu.

»Folk skal jo ikke i skole her«, fastslår seniorforsker og kurator. Cecilie Brøns, der hellere vil aktivere end eksaminere. »Folk skal blive inspirerede og opleve – helst med alle sanser«.

Og ja, udover udstillingens imponerende skulpturer – flere af dem sjældne lån fra udenlandske samlinger – og de lydbårne sladderstationer byder udstillingen på alt fra film og tekstiler til specialproducerede parfumer skabt i samarbejde med det danske hudplejebrand Karmameju Skincare. (Du kan sågar købe en lækker flaske med hjem!)

Nu kan antikken altså ikke blot ses. Den kan også høres, duftes og mærkes.

III

Make antikken great again

Apropos lyd og duft: De er nogle af hovedingredienserne i den længeventede kur mod marmorblindhed.

Du ved, den moderne lidelse, der gør, at vi slet ikke kan skelne de hvide statuer med historie og manglende lemmer fra hinanden. Og at flere i øvrigt synes, at de er mere end ligegyldige at kigge på.

Men med lidt hot pink chiffon og en god portion fortællelyst støves værkerne fra ‘der var engang’ af, så deres forskellige personligheder, quirks og, ikke mindst, relevans træder frem på deres farverige podier.

Museumsgæsterne får altså en kærkommen mulighed for at slentre rundt i de seks veloplagte sale, finde det genkendelige i det gamle og genforelske sig i forstenede romere.

Marmorstatue af en romersk mand iført en toge, stående med alvorligt ansigtsudtryk, med den ene arm skadet og en søjle som støtte ved siden af hans højre fod.
III
Kvinde med kort blondt hår iført en stor, luftig lyserød tylkjole, der bevæger sig elegant mod en grå baggrund.

Foto: Lana Ohrimenko

IV

Kom på fornavn med Danmarks nyeste designere

Men bare rolig. De uhelbredeligt oldtidsforskrækkede kan ånde lettet op ved beskeden om, at der også er nye drenge og piger i klassen.

Tre afgangselever fra Det Kongelige Akademi er nemlig blevet headhuntet til at bidrage til den ambitiøse og taktile udstilling, og fællesnævneren for de dugfriske silhuetter – udover at de er pisseflotte – er, at de kredser om, ja, magt og mode.

Med blandt andet tyl og punkenergi indtager de VIP-pladserne i museets legendariske festsal, hvor besøgende har mulighed for at se nærmere på det nutidige spil mellem påklædning, status og (selv)fortælling – og samtidig hilse på morgendagens kreative talenter.

V

First like

To sum up: Antikken har allerede været her. Det har denne udstilling ikke. Som i slet ikke.

For selvom ‘Magt og mode i Romerriget’ tager afsæt i årtusindgamle portrætter og problemstillinger, er resultatet uden sidestykke.

Det er første gang nogensinde, at man ser en udstilling som den her – både i Danmark og resten af verden.

»Vi vil gerne vise Romerriget på en helt ny måde, som ikke er set før. Det er første gang, den her viden bliver vist i en stor udstilling, som samtidig er mere sanselig og farverig«, fortæller Cecilie Brøns.

Med et smut forbi Glyptoteket får du altså ikke blot en æstetisk stærk og betagende museumsoplevelse, du kommer også med på en vaskeægte jomfrutur – og hvem vil ikke gerne være blandt de første til at opdage Københavns nyeste fashionable hotspot?

Indgangshallen i et museum med en udsmykket gylden hvælvet loft, marmorsøjler og skakternet marmorgulv, flankeret af hvide statuer på sammensatte piedestaler og naturligt lys, der skinner ind gennem en glasdør i enden.

Foto: Ana Cecilia Gonzalez

Kvinde med langt, bølget hår, der undersøger en stor hvid marmorskulptur af et hoved ved at kigge gennem forstørrelsesglas i et laboratorium.

Foto: Ana Cecilia González

Skulptur af en figur med kappe og hætte, set fra siden med blød belysning og sløret baggrund.
Kvinde med mørkt, bølget hår iført sort t-shirt og jeans kigger op mod to hovedløse, hvide marmorskulpturer i græsk-romersk stil på et museum med blå vægge.

Foto: Ana Cecilia González

Kvinde med langt, bølget hår, der undersøger en stor hvid marmorskulptur af et hoved ved at kigge gennem forstørrelsesglas i et laboratorium.

Foto: Bern Kern

Detaljeret nærbillede af en hvid marmorskal til Statue of Liberty, der viser statens hånd, der holder en elektronisk chip.
Nærbillede af et gammelt hvidt marmors hovedskulptur med detaljerede krøllede hårtotter set fra siden.
Marmorstatue af en romersk kvinde iført en foldet toga midtstillet på en base med et neutralt gråt baggrund.
Kvinde med langt, bølget hår, der undersøger en stor hvid marmorskulptur af et hoved ved at kigge gennem forstørrelsesglas i et laboratorium.

Foto: Bern Kern

En model med stramt opsat hår bærer en rød, tætsiddende højhalset top og et stort, rød rundt tilbehør foran torsoen, hvilket skaber et moderne modedesign mod en mørk baggrund.

Foto: James Cochrane

Tre antikke glasperfume flasker står på en hvid baggrund, hver med en rund bund og smal hals, dækket med iriserende patina.

Foto: Esben Busck

Tre antikke glasperfume flasker står på en hvid baggrund, hver med en rund bund og smal hals, dækket med iriserende patina.
Tre antikke glasperfume flasker står på en hvid baggrund, hver med en rund bund og smal hals, dækket med iriserende patina.
Tre antikke glasperfume flasker står på en hvid baggrund, hver med en rund bund og smal hals, dækket med iriserende patina.

Foto: Lana Ohrimenko

Læs mere om Glyptoteket
Indendørs storslået rum med marmorgulv i et geometrisk mønster og høje søjler langs siderne, udsmykket med antikke statuer, med stærkt lys fra en glasloftet ende, der skinner gennem søjlerne foran en større døråbning.